2009

Programmet fra 2009

Foredragene fra foråret 2009 mangler.


Torsdag den 28. maj 2009, Rundvisning på Hospitalsgrunden:

Start på Østre Skole. Herefter går vi gennem Anlægget og hører om områdets historie og udvikling, hvor det er planlagt at det nye sygehusbyggeri skal placeres.

 

Anlægget i dag – Anlægspavillonen – Det gamle stadion – Lergravningen til teglværket – Dyrskuepladsen – Skytteforeningerne – Vadestedet – Friluftsscenen – Vandløbet – Skoven i middelalderen – Klostrets teglværk – Agerne have – Studentersøen – Tilløbet til møllen på Slotsgade.

 

Torsdag den 14. juni 2009, Rundvisning på Hospitalsgrunden:

Offentlig rundvisning på Hospitalsgrunden (åben for offentligheden)

Start på Østre Skole.

Program som ovenfor.


Søndag den 30. august 2009, Tur til Reersø:

Start fra Østre Skole kl. 1230, hvorefter vi følges ad til Reersø, hvor vi samles ved Reersø Kro på parkeringspladsen.

 

Den lokale guide, John Mortensen, vil vise os rundt og fortælle om byen og halvøens historie samt vise os det lille lokale museum.

Dagen afsluttes med fælles kaffe på Reersø Kro, hvor SLAGLOSIA giver kaffen. Brød m.v. er for egen regning.


Torsdag den 10. september 2009, Tur til det gamle Tårnborg:

Vi mødes på Østre Skole og arrangerer samkørsel, hvorefter vi kører til Tårnborg, hvor vi inspireret af foredraget holdt af Henning Nielsen, ser på området.

 

Vi vil se på Borgruinen og høre om da kongen blev angrebet og søgte ly i borgen. Vi vil høre om den gamle handelsplads, der aldrig fik købstadsbevilling. Byen kan føres tilbage til kort før 700-årene. Vi skal se på landets største landsbykirke, Tårnborg Kirke.


Vi slutter af med at se på mulige fund i strandkanten, hvor vi vil drikke den medbragte kaffe – hvis vejret tillader dette.


Torsdag den 24. september 2009, Foredrag med titlen "Nordboerne i Grønland" ved Christian Koch Madsen, Nationalmuseet & Københavns Universitet:

Omkring 1450 slukkedes de sidste ildsteder i de nordiske gårde på Grønlands sydlige vestkyst for stedse. Årsagerne hertil er endnu ikke helt klarlagt, men sikkert er det, at en epoke på næsten 500 år i Grønlands historie var slut. Den nordiske kolonisation fandt sted fra Island i slutningen af 900-årene. De nytilkomne var fastboende bønder, men de var også fangstfolk og handelsmænd og i de første århundrede efter kolonisationen var grænlænderne formentlig de største bidragsydere af hvalrostand på det nordeuropæiske marked. I de seneste år har forskere fra Nationalmuseet i København i samarbejde med kollegaer fra New York kortlagt alle ruiner i et større område med GPS.


Torsdag den 22. oktober 2009, Foredrag med titlen "Etruskerne - et af Italiens folkeslag" ved Torben Svenstrup:

Etruskerne er ofte blevet kaldt det gådefulde folk. Det var kun gådefuldt på grund af vores manglende viden om dette italienske folkeslag. Siden 2. verdenskrig er vores viden om etruskerne blevet markant større. Etruskerne dominerede et område fra Milano i nord til Pæstum i syd. Det var en bykultur, hvor kulturen blev skabt  i og for etruskiske bystater. Etruskerne udgjorde. aldrig en stat, der var 12 hovedbyer, som havde et vist samarbejde. Der var et aristokratisk samfund, hvor de 12 hovedbyer var ledet af en lucumon (præstekonge). Disse byer var i et løst forbund. De mange udgravninger giver os i dag et godt indblik i den etrustiske religion og kultur. Ikke mindst har udgravningerne af de etruskiske nekropoler bidraget med en stor viden om etruskernes liv. Etruskerne forsvandt helt ud af historien i tidlig kejsertid. Men væsentlige dele af den etruskiske kultur var på det tidspunkt blevet optaget i den romerske kultur. Vises som et PowerPoint foredrag.


Torsdag den 5. november 2009, Foredrag med titlen "Danmarks Middelalder og Renæssance" ved Vivian Etting, Museumsinspektør, seniorforsker og Curator ved Forsknings- og Formidlingsafdelingen:

Vivian Etting vil følge op på de sidste nye udgravninger på Samsø. Udgravningerne og undersøgelsesresultaterne omhandler Gl. Brattingsborg og Vestborg. Hidtil ukendte fundamenter og begravelser bliver omtalt.


Torsdag d. 19. november 2009, Foredrag med titlen "Nationalmuseets mønt og medaljesamling" ved Jens Kristian Mosegaard:

Jens Kristian Mosegaard fortæller om det store fund, der blev gjort ved Boeslunde på Grisebjerg. Fundet er det næststørste, der er gjort fra vikingetiden i 900 årene. Skatten er formentligt lagt i jorden omkring år 941 og fortæller meget om vikingernes handel. Nye og ukendte mønttyper fra Belgien og det nordlige Frankrig indgår i fundet.


Foredragsrække fra torsdag 24. september 2009 til 19. september 2009 med forskellige Foredragdragsholdere:

Saxo, med tilnavnet Grammaticus, levede i slutningen af 1100-tallet og skrev den første Danmarkshistorie på opfordring fra Valdemar den Store og hans allierede Ærkebiskop Absalon. Allerede i sin samtid blev bogen diskuteret og tolket - og det bliver den fortsat, især blandt historikere og litteraturforskere.Aftenens foredragsholder har bearbejdet bogen fra en arkæologisk synsvinkel og vil her fortælle om sine resultater.

Tidligere arrangementer

Proin lacusat ametauge porttior maganisa amet fermentum.


Proin lgacus a portitior fiernmeum nanquam am dolor aliquet tempor. Proin perdiet lacur posuere peorttitor magnsa a condimentumi rli molestie mattis felisleget nulla.