2012

Programmet for 2012

Torsdag den 9. februar 2012, Foredrag med titlen ”Kristendommen kommer til Danmark” af Torben Svendrup,  historiker ph.d.:

Udgangspunktet for foredraget er kejser Karl den Stores forhold til Danmark. De første missionsforsøg samt kulturmødet mellem kristne og vikingernes tankegang.

Et meget vigtigt punkt i oplægget er derfor problematikken omkring Danmarks overgang til kristendom. Da Harald Blåtand omkring år 965 rejste den store Jellingsten, fortalte han, at han havde gjort danerne kristne, Men er det nu sandt? Ved at sammenstille skriftlige kilder med det arkæologiske kildemateriale, vil vi søge at kaste lys over kristningen af Danmark.

 

Torsdag den 23. februar 2012, Foredrag med titlen ”Undervandsarkæologi” ved Per Lotz, undervandsarkæolog:

Per Lotz er nok en af Danmarks travleste undervandsarkæologer. Han har dykket stort set alle steder, hvor der er noget at finde fra den tidligste stenalder, hvor havene steg og oversvømmede bopladserne, som blev forladte næsten fra den ene dag til den næste.

Han har deltaget i den store filmatisering af det land, som kaldes ”Dokkerland” eller Nordens Atlantis. Han vil dog i dette foredrag mest omtale det kandte område ved Skælskør Fjord, Tudse Hage.

 

Torsdag den 8. marts 2012, Foredrag med titlen ”Middelalderens mad” ved Bi Skaarup, Middelalderarkæolog, forfatter og foredragsholder:

Gennem radio og TV har Bi Skaarup fortalt og oplyst om den danske madkultur gennem årene. Hendes store interesse for madkulturen kan opleves ved hendes medlevende undervisning på Universitetet og højskoler, og ikke mindst på hendes kursussted på Nordfalster ”ELYSIUM”.

 

Lørdag den 7. juli 2012, Tur i egne biler til Sagnlandet Lejre:

Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål med huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet samt arbejdende værksteder og gamle husdyrracer. Til besøget har vi valgt en af de dage, hvor der er ”stenalderfestival”, og vi var så heldige, at en af vore suppleanter Solveig Hansen, der er frivillig i Sagnlandet, har lovet en lille guidet tur i området. Vi mødes kl. 11.00 på Østre Skole med henblik på samkørsel i så få biler som muligt. Medbring madkurv – så finder vi et sted at spise den. Kaffe m.v. kan købes på stedet. For medlemmer af Slaglosia koster det kun 50 kroner pr. deltager – foreningen betaler resten af entreen. Her er lagt op til en god dag i stenalderens tegn!

 

Lørdag den 25. august 2012, Tur i egne biler til resterne af de tidligere vandmøller i skovområdet mellem Store og Lille Åmose ved Mogens Pedersen:

Et af vores trofaste medlemmer, Mogens Pedersen, har indvilliget i at være guide på en tur i egne biler til de tidligere vandmøller i skovene mellem Store og Lille Åmose. Mogens er opvokset tæt ved en af møllerne, nemlig Strids Mølle. Han har i øvrigt også lavet tegningen af ”Mikkel” ved slusen ved denne mølle. Efter besøg ved resterne af de fem møller, kører vi til Fugledegård ved Tissø, hvor vi drikker den medbragte kaffe. Slaglosia giver hjemmebag til. Mødested: P-pladsen ved Skovgård Vine på hjørnet af Kalundborgvej og Elmedalsvej. Her vurderer vi behovet for samkørsel, da der ikke er p-pladser til mange biler ved resterne af møllerne. Vi kører primært ad små veje gennem det smukke landskab. Husk lange bukser og fornuftigt fodtøj – vi skal igennem lidt brændenælder mv.

 

Torsdag den 13. september 2012, Antvorskov rundt ved vores formand Torben Hansen:

Vi går rundt på det gamle kloster og slotsgrund og hører historien om de mange bygninger, der engang har stået på stedet. Vi skal også høre om den landsby, der lå her før klosterets tid og om kong Valdemars kongsgård, der ente med at blive munkenes bolig mens de byggede klosteret. Vi mødes kl. 18.30 på P-pladsen ved det tidligere Hunsballe Frø. Som medlem af Slaglosia er det gratis at deltage, og du kan denne aften medtage gæster.

 

Torsdag den 25. oktober 2012, Foredrag med titlen ”Middelaldermennesket i Kalkmaleriet” ved Torben Svendrup historiker ph.d.:

Kalkmalerierne i de Danske kirker er den største og mest værdifulde kulturhistoriske skat vi har i Danmark.Foredraget vil gennemgå hovedlinjerne fra de ældste stenkirker og frem til Reformationen. Men samtidig med at kalkmalerierne viser os den teologiske opfattelse af tiden, så viser kalkmalerierne os også dagliglivet. Vi møder skoler, madlavning, mode, bryllup, druk og ædegilde og mange andre ting.

 

Torsdag den 8. november 2012, Foredrag med titlen ”Inkaernes Peru” ved Per Herholdt Jensen:

Foredragsholderen vil afholde et foredrag med lysbilleder fra sin tur til den sydlige del af Peru, hvor Inkaerne herskede for 500 år siden. Inkaernes kongeborg og fæstning, der lå gemt i Andesbjergenes jungle er nu gjort besøgsvenlig. Det er den i Sydamerika sagnomspundne by Machu Picchu.

 

Torsdag den 22. november 2012, Foredrag med titlen ”Korstogsbyen Kalundborg” ved Martin Pavon, Middelalderarkæolog:

Martin Pavon vil fortælle om Kalundborg og byens middelalderlige korstogshistorie. Et foredrag som omhandler korstog til Baltikum og Jerusalem, samt om byens rolle som en af den tidlige middelalders vigtigste flådebase. Om ny forskning i Kalundborgs Vestenborg og byens ældste befæstning. Kort sagt et foredrag om et formidlingsprojekt og de seneste forskningsresultater i Kalundborgs middelalderlige historie.


Tidligere arrangementer

Proin lacusat ametauge porttior maganisa amet fermentum.


Proin lgacus a portitior fiernmeum nanquam am dolor aliquet tempor. Proin perdiet lacur posuere peorttitor magnsa a condimentumi rli molestie mattis felisleget nulla.