2016

Programmet for 2016

Forårets program

 

Torsdag den 11. februar, Foredrag med titlen "Danevirke" ved Museumsinspektør Frauke Witte

2013-14 gennemførte Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev en stor udgravning ved den nyfundne port gennem Danevirke, finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Udgravningen har givet mange nye ogsensationelle fund.

 

Torsdag den 25. februar, Foredrag med titlen "Kristne vikinger ved Ribe Domkirke" ved Museumsinspektør Morten Søvsø

Omfattende udgravninger ved Ribe Domkirke i tidsrummet 2008-12 afslørede, at der

under de tykke kulturlag på steder skjuler sig en stor kristen kirkekgård fra vikingetiden.

Dateringerne tyder stærkt på, at den er anvendt helt tilbage fra 800-årene og synes altså at

bekræfte fortællingen om, at missionæren Ansgar omkring 855 fik tilladelse til at bygge en kirke i Ribe. I foredraget præsenteres de spændende resultater og betydningen for opfattelsen af trosskiftet i Danmark.

 

Torsdag den 10. marts, Foredrag med titlen "Gravhøjens mennesker" ved Arkæolog, dr.phil. Klaus Ebbesen

En levende fortælling om Egtvedpigen, Muldbjergmanden og de andre bronzealderfolks liv og hverdag. Rigt illustreret. Egtvedpigen døde en regnvejrsdag i juli år 1357 f.Kr. Det fortæller årringene i hendes egekiste. For nylig opdagede vi, at andre bornzealderpiger gik med blå glasperler, lavet i Mellemøsten, 3000 km. væk.Bronzealderen er en fascinerende, international tid. Takket være de arkæologiske fund kommer vi i dette foredrag helt tæt på

menneskene.

 

Lørdag den 9. april og søndag den 10. april, Viden om og brug af en detektor.

Foredrag lørdag den 9. april kl. 13.00-15.00 på Slagelse Museum. Afsøgning af område søndag den 10. april kl. 10.00-15.00 ved Rosted Skovvej 17.

 

Seniorrådgiver, museumsinspektør, Mag.art. Peter Vang Petersen fortæller i sit foredrag om, at der i de sidste årtier er sket en kolossal vækst i antallet af nye danefæ. Overalt river ploven oldsager op, som tidligere lå beskyttet under pløjejorden og de oppløjede kulturskatte er et uvurderligt arkæologisk kildemateriale, som bør reddes hurtigst muligt.

 

Sommerens arrangementer:

 

Lørdag den 13. august kl. 17.00, Romersk mad og vin

Denne lørdag er traditionen tro sat af til historisk mad. De seneste tre år er der med stor succes blevet tilberedt mad fra henholdsvis stenalderen, vikingetiden og middelalderen. I år skal vi smage mad, som den blev lavet og tilberedt i Romerriget, og der er nok at vælge imellem, da Romerrigets udstrækning var enorm, se kortet. Der har fra morgenstunden været slaver og tyende i gang med at lave og tilberede maden under ledelse af vores bestyrelsessuppleant Solveig Herthoni. Vi mødes hos foreningens formand på Bakkevej 6 i den nordlige udkant af Slagelse klokken 17.00, hvor de sidste forberedelser gøres, inden vi sætter os til rette på terrassen med aftensolen for at nyde maden, Hvis vi er heldige, er der både vin som romerne kendte den og fra vores egen tid - og måske også moderne øl. Deltagerbetalingen er kun 100 kroner pr. deltager inklusive mad, drikkevarer og godt selskab.

 

Onsdag den 17. august kl. 19.00 på Slagelse museum

I Slaglosia har vi indledt et samarbejde med Slagelse Museum omkring at skaffe dokumentation om nogle af Slagelses gamle virksomheder. Museet har netop nu en særudstilling om virksomheden Wolfking, der fremstillede maskiner til fødevareindustrien. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem museet og en gruppe tidligere medarbejdere.

 

Men der har været mange andre virksomheder, og derfor indbyder museet og Slaglosia til en lokalhistorisk aften med fokus på de gamle virksomheder. Kunne det efterfølgende lykkes at sikre dokumentation for andre virksomheder, vil det være perfekt. Det kan være i form af genstande, billeder og beretninger fra tidligere medarbejdere. Så hvis du selv har arbejdet – eller du kender en, der har arbejdet på en tidligere virksomhed – så er det en rigtig god ide at møde på museet i Bredegade onsdag den 17. august kl. 19.00.

 

Eksempler på tidligere virksomheder er: Alliancen, Botved Boats, Danica. Sølvvarefabrikken, Langes Tobaksfabrik, Poulsens kafferisteri, Spritfabrikken, Slagelse Svineslagteri (billedet), Slagelse Møbelværk og Træskofabrikken. Men der er mange andre også.

 

Programmet for aftenen er:

 

•Velkomst og formålet med aftenen (ved daglig leder Rune Lundberg)

•Introduktion til nogle af de tidligere virksomheder i form af billeder (ved Carsten Egø Nielsen)

•Kaffe og drøftelse af mulige initiativer og kontakter

•Introduktion af og rundvisning på udstillingen om Wolfking

 

Det er ikke nødvendigt at melde sig til, men spred gerne informationen om mødet.

 

Lørdag den 3. september kl. 14.00, Byvandring på Det Gamle Kloster i Bredegade

De fleste kender Slagelse Gamle Kloster og Helligåndskirken på den side, der vender ud mod Bredegade. Vi har fået tilladelse til at færdes overalt på klosterets område, og får derfor mulighed for at se den gamle klosterhave, komme ind i kirken og i helligåndshuset. Vi kan også se Niels Larsen Stevns to berømte fresker fra 1938 ”Barmhjerterlighed” og ”Taknemmelighed”. Overalt skal vi naturligvis høre historien bag stederne, og sammenhængen til Antvorskov Kloster. Vi mødes på parkeringspladsen ved Slagelse Museum og går de få meter op til klosteret.

 

Efterårets program

 

Torsdag den 13. oktober, Foredrag med titlen ”Nordiske guder og helte” ved arkæolog, dr. phil. Klaus Ebbesen.

De fleste børn og voksne kender fortællingerne om Tor, Rolf Krake og de andre nordiske sagnfigurer. Det er vor ældste litteratur, fortalt siden 400-tallet til i dag. I vikingegrave er fundet Torshamre og andre hedenske amuletter. Men hvad ved vi egentlig om sagnene og sagnfigurerne, som fx Tor med Hammeren?

 

Torsdag den 27. oktober 2016, Foredraget ”Fire fortællinger om Trelleborg” ved ph.d.-stipendiat hos Museum Vestsjælland/Københavns Universitet Andreas Bondo Hansen.

De senere år har forskningen frembragt afgørende nyt om vikingeborgen Trelleborg – navnlig vedrørende forbindelsen til Det Tysk-Romerske kejserrige. Trelleborgs historie er imidlertid stadig fanget i en nationalfortælling, en folkekultur omkring vikingetid samt fortællinger baseret på ”alternativ historie”. I dette foredrag vil vi tage tre udlægninger af Trelleborgs historie – den nationale, den folkelige og den alternative – og holde dem op imod den seneste forskning.

 

Torsdag den 10. november: ”Forhistoriske befæstede landsbyer” ved lektor Per Ole Rindel.

I den tidlige jernalder skiller enkelte jyske landsbyer sig ud ved at være befæstede. Bebyggelsen i disse landsbyer udgøres af periodens almindelige langhuse, men i stedet for spinkle hegn er husene omsluttet af enten voldgrave og palisader eller af de særprægede

Tidligere arrangementer

Proin lacusat ametauge porttior maganisa amet fermentum.

 

Proin lgacus a portitior fiernmeum nanquam am dolor aliquet tempor. Proin perdiet lacur posuere peorttitor magnsa a condimentumi rli molestie mattis felisleget nulla.

Copyright © All Rights Reserved