Program

Slagelseegnens historiske forening - Slaglosia

Program for 2019

Vinterens program (bemærk foredragene afholdes om onsdagen i år)

 

Onsdag den 6. februar, Herregården Espe og slægten Moltke-Huitfeldt ved tidl. godsejer Adam Moltke-Huitfeldt.

2 kilometer fra Boeslunde ligger herregården Espe med de flotte velholdte bindingsværksbygninger, som er tidligere stalde og lader. Selve hovedbygningen kan man stort set ikke se fra landevejen. I 1810 købte Otto Joachim greve Mottke Espe Gods, der indtil da havde haft mange forskellige ejere. Siden har godset været i Moltke-familiens eje.Adam Moltke-Huitfeldt, der ejede Espe Gods fra 1977 til 2013 fortæller nærmere om både herregårdens og slægtens historie, herunder bl.a. om Adam Gottlob Moltke, der ejede Espe og Bonderup ikke mindre end næsten 90 år! Og naturligvis har H.C. Andersen også besøgt Espe og beskrevet besøgene forholdsvis detaljeret. Vi skal også høre lidt om godsdriften, jagten og den fine camembert-produktion.

 

Onsdag den 20. februar. Vitus Berings sidste rejse ved foredragsholder Eigil Holm.

Danskeren, der blev Ruslands største opdagelsesrejsende, Vitus Bering, er en af de største opdagelsesrejsende, der har levet. Han er født i Horsens 1681 og døde på en øde ø i Stillehave 1741. Han kortlagde det østlige Sibirien, fandt Beringsstrædet, der fik navn efter ham og opdagende søvejen fra Sibirien til Amerika. Han var i russisk tjeneste og ledede to ekspeditioner de 10.000 km. over Rusland og Sibirien til Stillehavet, hvor han byggede store skibe til sine sejladser. Da der ingen skibsværfter var, måtte han medbringe håndværkere, søfolk og alt udstyr til bygning af skibe, samt sejl, andre, kanoner og proviant. Han havde 10.000 mennesker under sin kommando på sin sidste rejse. Rejserne var yderst besværlige og kostede store ofre. Bl.a. skulle de rejse i 50-60 graders kulde i vejløse bjerge. Berings geni gjorde det muligt at gennemføre rejserne.Foredraget ledsages af billeder fra Berings tid og fra nutidens Sibirien, hvor foredragsholder selv har fotograferet.

 

Onsdag den 6. marts. Vikingetiden set fra Sydsjælland og Møn ved forskningsleder, Mag.art., Ph.d. forhistorisk arkæologi Jens Ulriksen.

I mange år har arkæologiske spor efter vikingetiden været et særsyn på Sydsjælland og Møn. Byggeri og anlægsarbejder har været færre end i hovedstadsområdet, så bebyggelserne er ikke dukket op ad den vej. Heller ikke metaldetektorerne har været i anvendelse i samme omfang som i andre dele af landet. Ikke mindst sidstnævnte har ændret sig i løbet af de seneste 6-8 år. Fra ganske få detektorfund om året, indleveres nu mellem 1000 og 2000 oldsager på årsbasis til Museum Sydøstdanmark og en god del af dem er fra vikingetiden. Det sydligste Sjælland toner nu frem og på Møn er fundmængden nærmest eksploderet. Men det er ikke enkeltfund det hele. Fra midten af 1990'erne og frem, er der udgravet to anløbspladser, der begge præges af produktionsspor, Næs har været en hørforarbejdsningsplads, mens Vester Egesborg især har fremstillet jern og tekstiler. Vester Egesborg er samtidig den største og rigeste arkæologiske lokalitet syd for Køge og Ringsted med et oldsagsmateriale, der både peger i retning af stormandsmiljøet og fjerne forbindelser.

 

Efterårets program:

 

 

Afsluttede arrangementer i 2017:

 

 

Tidligere arrangementer

Proin lacusat ametauge porttior maganisa amet fermentum.

 

Proin lgacus a portitior fiernmeum nanquam am dolor aliquet tempor. Proin perdiet lacur posuere peorttitor magnsa a condimentumi rli molestie mattis felisleget nulla.

Copyright © All Rights Reserved